Stedet Søndergaard


På Søndergaard hersker der en afslappet stemning. Det har der altid været, og det skal der blive ved med.
Omgangstonen på Søndergaard er og skal være uformel – og her skal der være plads til alle.
Det uanset hvilket niveau man rider på, hvilken hest/pony man har, eller hvilket udstyr man har.

Faciliteterne/tingene er ikke altid nye og moderne - men det afspejler den billige staldleje vist også:)

På gården bor Lene og Peter - børnene Kasper (20), Stine (17) og Jeppe (13). Desuden vores hund Charlie, vores egne 5 heste, katte og høns.

Det er Peter der står for den daglige drift – med stor hjælp fra Kira, og andre der hjælper til på gården. Peter har et vvs-firma, og det er hans primære beskæftigelse. Ved siden af det, tager han sig af de mange praktiske opgaver, der følger med livet på gården med heste. Lene er medhjælper i vvs-firmaet og tager sig af alt det administrative i begge firmaer (samt styrer hendes eget firma!), samt styrer tropperne i familien:)

Vi  lægger meget vægt på, at det er et hyggeligt og rart sted at være både for os selv og dem der bruger hestepensionen. Vi har efterhånden erfaring med opstaldere/hestepension gennem 20 år, så vi ved hvordan vi vil have, det skal være.


Gården

Søndergaard består af stuehus, gl. stald med 4 hestebokse, nyere stald med 14 hestebokse, ridehal, lade, værksted, udendørs ridebane, rytterstue, sadelrum m.v.

Til gården hører et areal på 30 tdr. land.

Gården ligger ideelt - tæt på Roskilde, lige uden for byskiltet og alligevel på landet, med kun 20 min. skridtgang til Hedeland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar